01.10 Vi valgte at prøve bagvejen fra Flinders Range til Coober Pedy efter at have spurgt de lokale til råds. Pga. tørken skulle det nok kunne lade sig gøre. Falco fik virkelig sin ilddåb i den australske outback. Det var dirtroad næsten hele vejen og jeg tror Falco fik forkortet sit liv med et års tid efter i dag. Her ude hilser alle bilisterne på hinanden og vi fik hilst på en del 4wd og kun et par enkelte 2wd. Hvis der havde regnet for nylig, kunne vi ikke have kørt denne vej, da vejen går gennem floderne, der godt kan have en dybde på en meter eller mere. Vi havde en overnatning i William Creek, 4 huse in the middle of absolutely nowhere. Der var dog mulighed for en cabin, så det valgte vi.