Fredberg-Nielsen
Tirsdag, den 19. Marts 2024  07:23:32
Forside
Indledning
Kontakt
Forside
USA 2009
USA 2011
New Zealand
Australien
Frankrig
Italien
Kenya
Færøerne
Østrig
Silkeborg
Diverse billeder
Forside
GPS ruter
Viborg Katedralskole Y klassen studenter 1980
Indledning
Dokumenter mv.
Billeder
Forside
Træningsdagbog
Forside
Billedopdatering (beskyttet)
Links -> Garmin GPS
Siden 2005 har jeg brugt forskellige Garmin GPS'er til at tracke løbe, cykel, ski, surf og vandreture.

Jeg startede med en Garmin Forerunner 201, som vi havde med til New Zealand i vinteren 2006.
Her uploadede vi nogle af vore ture til hjemmesiden undervejs.
Du kan se dem her

I foråret 2006 solgte jeg Garmin 201'eren og købte i stedet en Garmin 205.
Den har en væsentlig bedre GPS modtager, og kan modtage GPS signal i både tæt bevoksning og tæt bebyggelse.
Det er en klar fordel, når man som os bor i Silkeborg med mange skove og benytter dem til løb og cykling.
Øvrige fordele er bl.a. USB tilslutning til computeren og en væsentlig lettere strømforsyning. Det er forøvrigt også muligt at oplade 205'eren via USB porten.
Til gengæld har 205'eren mindre batterikapacitet, ca. 10 timer mod 201'erens ca. 15 timer.

I slutningen af 2008 har jeg suppleret min Forerunner 205 med en Garmin Edge 705.
Edge 705 er primært til cykling og har includeret pulsmåler, kadancemåler og barometrisk højdemåler.
Endvidere er det muligt at anvende Edge 705 til navigation. Der medfølger et oversigtskort og det kan suppleres med ekstra tilkøbskort fra Garmin.
Man kan også hente ruter på Internettet, enten ruter gennemført af andre eller selvkomposerede.
Se nedenstående links for mere.

De første 2 GPS'er købte jeg i Danmark.
Den sidste har jeg dog købt i England med en væsentlig besparelse.

Du kan se en oversigt over gemte ture under GPS ruter


Her er GPS'erne købt
205: www.hhtele.dk
Edge 705: www.amazon.co.uk (YouWantGPS)

Specifikationer fra Garmins hjemmeside
Garmin Forerunner 205 DK
Garmin Forerunner 205 USA

Garmin Edge 705 DK
Garmin Edge 705 USA

Gode links til software mv.
Jeg har samlet lidt hints og tricks sammen ifbm. brug af Garmins GPS'er
Specielt vedr. anvendelse af Garmin Edge 705 til cykling.
Det kan du se mere om i dette dokument

Motionbased kan anvendes til upload af gennemførte ruter.
Disse kan efterfølgende gemmes og analyseres på hjemmesiden.
Det er endvidere muligt at få ruten tegnet med forskellige baggrundskort.
Endelig kan GPS data eksporteres og f.eks. integreres med Google earth.
Hvis man kan nøjes med detaljer på de sidste 10 ruter, er Motionbased gratis at anvende.
Motionbased

Garmin er igang med at opbygge en hjemmeside til upload af ture fra Edge 705.
Siden er en videreudbygning af Motionbased, men desværre er de lange svartider flyttet med fra Motionbased.
Der er ingen begrænsninger for antallet af uploadede ture.
Garmin Connect

Til daglig brug vil jeg klart anbefale at anvende det medfølgende program Garmin Training Center + SportTracks.
Garmin TrainingCenter kræver tilkøb af kort for at få vist ruterne på et ordentligt baggrundskort.
Garmin Trainingcenter

Fra Sporttracks kan man downloade et meget godt program, hvor man kan importere GPS data og lave en træningsdagbog.
Også i dette program er der mulighed for at downloade bl.a. satelitkort og andende dem som baggrund.
Der er mulighed for at eksportere data til f.eks. Google Earth.
Sporttracks

Følgende er eksempler på output fra Sporttracks
Eksempel på Sporttrack GPS logbog
Eksempel på Google Earth (skærmdump)
Eksempel på udtræk til Google Earth (Live) - Kræver Google Earth installeret på din PC   Det kan du gøre her

Gpsies.com er en super hjemmeside, hvor du kan få vist ruter, hente ruter og konvertere mellem mange forskellige GPS formater.
Hvis du f.eks. har en Edge 705 kan du både hente baner (.tcx) og ture (.gpx Track).
Banerne gemmes i folderen "Courses" på din Edge og kan herefter findes via menuen: træning -> baner.
Du kan således følge en træningsbane og bruge opretteren som virtuel partner.

Turene gemmes i GPX folderen på din Edge og kan herefter findes via menuen: Find -> gemte ture.
Du kan herefter anvende turene til at navigere efter.
www.gpsies.com

Bike Route Toaster er en hjemmeside, hvor du kan planlægge ture og hente dem ned på din GPS.
Programmet kan anvendes i stedet for Garmin's Mapsource til planlægning af ruter og hvis du f.eks. har en Garmin Edge 705, kan du derfor købe det billigere baggrundskort på MicroSD kort.
Det er gratis at registrere sig på hjemmesiden og du får derved mulighed for at gemme de planlagte ruter.
Bike Route Toaster

På Postha.dk kan du hente kort og højdekurver over udvalgte skove i Danmark.
Der kan desværre ikke købes topografiske MTB kort over Danmark, men dette er et anvendeligt alternativ.
Du kan hente to alternative typer kort, afhængig af om du har installeret Mapsource eller ej.
Der findes gode installationsvejledninger på hjemmesiden og sammen med downloadede kort.
www.postha.dk

GPSvisualizer kan også anvendes til upload af Garmin GPS data.
Data kan analyseres og tegnes ind på baggrundskort.
Det er ikke muligt at gemme data på siden, men det er til gengæld helt gratis.
GPSvisualizer


Garmin Forerunner 205

Garmin Edge 705